Sådan forebygger du ukrudt

5 minutters læsning
Del

Med foråret lige om hjørnet kribler det i fingrene for at komme i gang i haven. En lang vinterperiode med mørkt og kedeligt vejr er ved vejs ende. Solen og varmen kommer endelig igen – træerne får nye skud og det pibler frem med forårsblomster. Desværre er det ikke kun blomster, der dukker op af jorden. Prydhavens fjende nummer et, ukrudt, er også klar til at gøre sit indtog og give dybe panderynker til haveejerne. Heldigvis er der råd at hente til, hvordan du kan undgå ukrudt i haven og gøre den præsentabel og indbydende til forår og sommer. Forhåbentligt kan det inspirere til nye måder at få has på ukrudtet. Læs mere om vores råd herunder.

Forebyggelse – vejen frem

Ukrudt er en af de få ulemper ved tilværelsen som haveejer. Det er genstridigt, tidskrævende og ikke særligt kønt at se på. Der kan bruges mange timer på at fjerne ukrudt mellem fliser, i indkørslen og i køkkenhaven. Ofte kan arbejdet føles som spild af tid, da der sjældent går lang tid, før ukrudtet kommer igen, og man kan begynde forfra. I værste fald har du kun opnået at få ondt i ryggen og fået opbygget en vis form for irritation.

Løsningen til at bruge mindre tid og opnå bedre resultater er forebyggelse.

Ved at forebygge mod ukrudt tager du i bogstavelig forstand fat om problemets rod og giver den uønskede vækst dårligst mulige betingelser for at vokse. Så kan du bruge din energi på andre planter i haven og sætte hakkejernet til side for en stund.

Brug af ukrudtsmiddel

Sprøjtemiddel er en udmærket løsning til forebyggelse. Det er nemt at bruge og har en hurtig og effektiv virkning på ukrudtet. Du har kun brug for en ukrudtssprøjte, som kan fås for rimelige penge. Som sprøjtemiddel kan du benytte Keeper Quick.

Den bedste effekt af Keeper Quick sprøjtemiddel får du i perioden april til august, men det kan også benyttes sidst på efteråret. Ukrudtet sprøjtes i tørvejr og på mindre planter, som er ca. 5-10 cm i højden. Hold øje med vejrudsigten, for hvis det regner efter du har sprøjtet, vil effekten nedsættes, da sprøjtemidlet kan blive skyllet af ukrudtet. Vær opmærksom på, at midlet sagtens kan bruges mellem hække og andre planter uden disse tager skade.

Sprøjt direkte på bladene og sørg for, at alle bladene er dækket med midlet. Efterfølgende vil ukrudtet gulne og til sidst dø. Effekten er bedst på etårige planter, hvor også rødderne dør – du kan med fordel gentage behandlingen flere gange, så du kommer helt i bund. Læs instruktionerne, inden du går i gang. Dosering er maksimalt: 100 ml/ m². Keeper Quick kan bruges direkte og skal ikke fortyndes. 

Protect Garden
Keeper® Quick mod ukrudt og mos

Keeper Quick mod ukrudt og mos er et ikke selektivt ukrudts- og mosmiddel, som er aktivt mod de fleste bløde plantedele, som det kommer i kontakt med.  Hurtigt og effektivt resultat Ideel til under hække Med eddikesyre

Ukrudtsdug

Du kan vælge at bruge andre midler til at forebygge ukrudt i en kombination med sprøjtemiddel. Hvis du vil undgå ukrudt mellem fliser eller i indkørsel/havegang er ukrudtsdug en populær valgmulighed. Ukrudtsdugen virker som en slags tæppe, som du placerer over de ønskede områder. Planterne bliver frarøvet sollys og dermed hæmmes væksten. Med lidt held dør ukrudtsplanterne til sidst og kommer ikke igen. Ukrudtsdugen er det oplagte valg til at forebygge og få fjernet ukrudt mellem fliser. Dugene findes i mange slags materialer og kan også fås i 100 % nedbrydeligt materiale – det er naturligvis en god løsning for miljøet.

Dækbark

Dækbark virker på samme måde som ukrudtsdugen. Du dækker området med dækbark og uden lys, intet ukrudt. Den afgørende forskel på en ukrudtsdug og dækbark er materialet. Dækbark kan være fra mange forskellige typer af træ og er bedst til at dække mindre områder som fx. bede eller kanter. Når det gribes rigtigt an, kan barken falde naturligt ind i haven og tilføre et helt nyt look. En anden fordel er, at dækbark er miljøvenligt. Det har en begrænset levetid (ca. 3-5 år), men da barken er organisk, så optages det naturligt i jorden og giver næring til jorden. Dækbark og ukrudtsdug kan naturligvis kombineres, hvilket giver en endnu bedre forebyggelse. 

Havensudformning

En mere kontant tilgang til ukrudt kan være at kigge på, hvordan haven er udformet.

Er du træt af at se på fliser med ukrudt, så skal du måske gå mere drastisk til værks. Hvis havegangen alligevel trænger til en renovering, så kan du overveje at skifte fliserne ud og anlægge den nye havegang med større fliser. Jo færre mellemrum, jo mindre ukrudt. Prøv også med bunddække af forskellige hårdføre blomster i dine bede – det er pænt at se på, og giver ukrudtet kamp til stregen. Alle kreative kneb gælder, så nu hvor foråret står for døren, er det måske på tide at gå i gang med den store haverenovering, som der er taget tilløb til så mange gange.

Lad ukrudtet være i fred

En sidste løsning på det genstridige ukrudt er den nemmeste og måske alligevel den sværeste. Du kan lade være med at fjerne ukrudt i det hele taget. Det vil sikkert skure i ørene på de fleste haveejere, men det kan sagtens være en løsning at holde igen med ukrudtsbekæmpelsen. Fordelene er selvfølgelig den påvirkning, det har på klimaet. Flere planter betyder en øget biodiversitet med tilgang af nye arter af planter og dyr, som måske ville være blevet fjernet. Ulempen er naturligvis en have med et mere rodet udseende, og måske kigger naboen en ekstra gang, når mælkebøtterne får lov at blomstre i forhaven.

Hvordan du vælger at bekæmpe ukrudt er i sidste ende din egen beslutning.

Om du ønsker at bruge et af rådene her, eller om du følger gamle husråd, som du med succes har brugt i mange år er helt op til dig. Det vigtigste er, at du har en have, som du med ro i sindet kan bruge til afslapning og nyde en forhåbentlig behagelig og lang sommer i. Ukrudt er trods alt nok kommet for at blive, uanset hvilken metode du vælger.

5 minutters læsning
Del