I denne artikel vil vi præsentere dig for vidunderne i Las Pozas. 

Dybt inde i den mexikanske jungle i staten Potosi finder du den utrolige 32 hektar store have, som kombinerer surrealistiske stenskulpturer, klipper, naturlige pools og andre vidundere. Grundlagt mellem 1962 og 1984 af englænderen Edward James, som var passioneret omkring surrealistisk kunst. Dette unikke sted giver dig muligheden for en rejse ind i naturen på en måde, du aldrig har prøvet før. 

En have med surrealistisk opbygning  

Edward James var millionær, poet og excentrisk samler af surrealistisk kunst og havde i lang tid beundret kunstnere som Dali og Magritte. På en tur til Mexico opdagede han den tropiske skov i de mexikanske bjerge og besluttede sig for at tilføje en surrealistisk dimension til stedet… En vellykket udfordring! 

Med hjælp fra 150 personer, alt fra gartnere, tømrere og murere, skabte han et unikt sted, som indarbejder skulpturer i gotisk og egyptisk stil ind i vegetationen, og blander det med junglens dynamik. Resultatet er forbløffende: gigantiske palmetræer lavet af sten, imiteret bambus-søljer, som ikke understøtter noget loft, snoede trapper til 4. sals højde, som ikke fører nogen steder hen, ødelagte ramper, gangstier… Udover disse cementskulpturer, så byder dette usædvanlige sted også på vandfald og naturlige pools, hvilket gav inspiration til navnet på dette overdådige sted: “Las Pozas” (naturlig pool på spansk).

Man kan undre sig over, hvor han fik idéen til cement fra. Udover hans kærlighed til surrealisme var han begyndt at fokusere på prydplanter, men hans arbejde blev ødelagt i 1962 af en naturkatastrofe. Så han valgte at vende sig mod en mere permanent kunstform.  

Las Pozas er stadig åben for offentligheden og er blevet købt af en fond, som hjælper med at bevare den. I 2009 blev den optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. UNESCO hjælper med renoveringen. 

En enestående labyrint 

Mens du går rundt i haven, vil du blive forbløffet over de utallige konstruktioner med uforudseelige stier og risikoen for at fare vild midt i et hav af trapper, ramper, broer, gangbroer… Manglen på skiltning i denne jungle giver i høj grad et ægte indtryk af en labyrint, som giver rigtig mulighed for at forsvinde i denne jungle bestående af natur og cement. 

De fleste af skulpturerne og cementarbejdet har ingen praktisk betydning. Fx kan du finde en trappe, som stopper midt i luften, svarende til en invitation til at udforske horisonten eller søjler, der ikke understøtter nogen platform. 

Man kan spørge sig selv, er det egentligt en have eller bare natur udsmykket med konstruktioner?