Har du bemærket, at nogle af dine planter (i din køkken- eller prydhave) bliver ødelagt af snegle? Læs denne artikel for at finde ud af, hvordan du slipper af med denne plage, og hvordan du drager fordel af eksistensen af visse typer af snegle.  

Hvilken slags snegle findes der? 

Normalt deler man snegle op i to arter; med og uden hus. Begge er bløddyr og minder meget om hinanden. Den eneste markante forskel er, at den ene art har hus. Det er vigtigt at forstå, hvordan deres vaner er for at finde ud af, hvordan vi kan bekæmpe dem, og hvordan vi kan forhindre dem i at ødelægge din have. 

Bløddyr bryder sig ikke om sollys. Det er grunden til, at vi tit ser dem efter regnvejr, hvor de kommer frem fra deres gemmesteder. De er også meget følsomme overfor udtørring, så derfor kan de godt lide at gemme sig i våd jord eller højt græs, under potter, træstammer, bænke eller andre steder, hvor lyset ikke kan nå dem, når solen skinner.  

Snegle er ikke kræsne, de spiser alt, hvad de kan komme i nærheden af og som er indenfor deres rækkevidde. De spiser for det meste lavthængende frugter, blade, blomster og rødder…  

Selvom du gerne vil af med sneglene i din have, er de ikke altid en ulempe. Da de ikke kan nå så højt, spiser de for det meste, hvad der ligger på jorden, og de hjælper dig med at komme af med affald og nedfaldne blade, dermed begrænser de sygdomme. Deres ekskrementer fungerer som gødning til jorden, og deres huse afgiver kalcium, når de dør. Sidst, men ikke mindst, snegle spiser insektæg, som hjælper med et lille indhug i bestanden heraf. 

Hvordan opdager man snegle? 

Snegle er normalt så store, at man kan se dem, men der er også andre måder, hvorpå du kan opdage deres tilstedeværelse.  

Da de lever af planter, så efterlader de både uregelmæssige huller i bladene og slimspor, hvor de har været. De spiser også mad tæt på jorden, som fx modne tomater og jordbær…  

Hvordan kommer man af med snegle?

De mest almindelige måder at komme af med snegle er fælder, lokkemad og afskrækningsmiddel, men det er selvfølgelig bedst at fjerne dem med håndkraft.  

Et par husråd til at komme af med snegle: 

– Øl: denne væske tiltrækker snegle i stor stil. For at benytte dette husråd, så tag en beholder eller en kop med øl og sæt den, hvor du ønsker at tiltrække sneglene. Det vil gøre det nemmere for dig at finde dem og slippe af med dem.  

– Hvidløg: Spray dine planter med hvidløgsekstrakt, det virker fremragende som afskrækningsmiddel mod snegle.  

Hvis du ønsker mere effektiv bekæmpelse, så kan du altid købe snegleafskræknings-produkter eller miljgodkendte bekæmpelsesmidler baseret på Jernfosfat. De findes i forskellige afskygninger såsom hegn, der kan afskærme dine planter eller lokkemiddel, som de spiser og dermed afholder dem fra at indtage dine planter.  

Sådan forebygger du mod snegle? 

Hvis vejret favoriserer sneglene, så findes der et par præventive foranstaltninger, så de ikke angriber dine planter.  

Her er et par eksempler på præventive tiltag: 

  • Knuste æggeskaller: de skarpe kanter danner et forsvarende hegn, som sneglene ikke kan komme over. Æggeskaller fungerer også godt som gødning og tilføjer mineraler og næringsstoffer til jorden.  
  • Spredning af hampflis eller anden type flis, som er ru at røre ved. Sneglene undgår at kravle over denne type overflader, hvilket forhindrer dem i at nå dine planter.