Dine havegange, indkørsel og terrasse udgør en vigtig del af infrastrukturen i villahaven.

De flisebelagte udearealer kan betragtes som gulvet i din have. Af samme grund benyttes de ofte, enten som gangstier eller som opholdsområder. Der er mange muligheder for at sætte sit personlige præg på terrassen og havegangene. Fliser, grus og sten fås i et hav af variationer, størrelser og udformning. Det er kun fantasien og måske lidt økonomi, der sætter grænserne. Natursten, holmegårdsten eller farvede fliser er kun et udpluk af de materialer, der kan pryde din havegang eller terrasse – flot og indbydende, klar til at modtage gæster.

Der er bare et enkelt men. Ukrudt. Haveejerens fjende nr. 1. Intet er helligt for ukrudt, som altid finder vej mellem fliser og belægninger. Haven kan på meget kort tid forvandle sig fra en idyllisk fryd at se på til en torn i øjet på mange haveejere. Dette kan vi takke ukrudtet for, og herunder kan du læse om, hvordan du bekæmper det.

Undgå ukrudt mellem fliser

Du kan vælge at betragte ukrudt som en plante, du ikke selv har bestemt skal være i haven. Selvom visse ukrudtsplanter kan være ganske kønne, så er det nu at foretrække, at man selv vælger, hvordan haven skal tage sig ud. Ukrudt kan være enten 1-årige eller flerårige, men uanset levetid, så ser det ikke pænt ud, når det kigger op mellem fliserne. Eksempler på typisk ukrudt på vores breddegrader er skvalderkål, mælkebøtter og mos. Padderok og græs mellem fliser er andet ukrudt, du tit vil støde på.

Ukrudt kan bekæmpes på flere måder. Du kan vælge den manuelle vej, eller få hjælp fra produkter, der er produceret til formålet. Hvis du vælger den manuelle, så skal du først og fremmest bevæbne dig med vedholdenhed og gode redskaber. Hop i arbejdstøjet og find havehandskerne frem, så er du klar til følgende:

Fjern ukrudt mellem fliser ved at bruge et hakkejern, graveske eller fugerenser. Du kan også vælge at brænde ukrudtet – i givet fald skal du være opmærksom på brandfaren og tage dine forholdsregler. Ved den manuelle bekæmpelse er det vigtigt, at du får fat i så meget af planten som muligt. Fjern gerne rødderne i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Det virker forebyggende, og kan spare dig for en del arbejde.

Du har også mulighed for at få en hjælpende hånd, hvis din manuelle bekæmpelse ikke giver de ønskede resultater. Der findes masser af muligheder for kombinationen ukrudtsfjerner fliser og andre produkter mod belægning. Fordelen er, at du ikke skal bruge så meget tid og energi, i stedet lader du midlet gøre arbejdet for dig. Ved gentagne behandlinger forsvinder ukrudtet permanent, og du kan bruge tiden på andre gøremål. Læs instruktionerne, så du får den rette dosering og brug produktet i de perioder, hvor det er mest effektivt.

Ukrudtsdug

En lidt anderledes måde at tackle ukrudtet på, er ved at frarøve det lys og vand. Til det formål kan der bruges en ukrudtsdug under fliser eller andre steder, du oplever udfordringer. Dugen bredes ud over det pågældende område og hindrer både eksisterende og ny vækst i at vokse frem. Metoden er blevet mere og mere udbredt, da det er en langsigtet og effektiv løsning. Ukrudtsdugen kan også bruges i bede eller i køkkenhaven.

Belægning

Det er ikke kun mellem fliserne, at der kan komme uønsket vækst. Belægning ovenpå fliserne i form af alger, mos eller anden vækst er ikke ualmindeligt. Mos har ingen rødder, og derfor er planten ikke så høj. Til gengæld kan den sagtens sprede sig under de rette betingelser. Steder med fugt og skygge er mest udsatte. Mos er som sådan ikke skadeligt, men udover misfarvning, så kan det give en glat overflade og være anledning til faldulykker. Derfor er mos og grønne fliser hverken den mest sikre eller pæneste kombination.

Du kan fjerne belægningen med en kost eller stiv børste. Smid gerne lidt sand på inden du starter, det giver en god slibende effekt. Du kan også bruge en mosfjerner fliser, som effektivt dræber mos og alger. Husk at skylle efter med rent vand – og læs altid vejledningen inden.

Mos i græsplænen

En af de steder mos er mest forekommende er i græsplænen. Mos ses ofte i områder med meget skygge. Det kan brede sig i plænen, hvis du lader stå til. Mos vokser mest i perioder med meget fugt, primært om foråret og efteråret. Til bekæmpelse af mos i græsplænen kan der bruges Keeper Quick mod ukrudt og mos er et ukrudtsmiddel til fliser. Produktet er klar til brug og kan sprøjtes direkte på ukrudtet. Virkningen er bedst i tørre perioder, da regn kan skylle midlet væk og forringe effekten. Gentag behandlingen efter en uge, når du har brugt midlet første gang, og gentag ellers efter behov i løbet af perioden forår til efterår.

Du kan også bekæmpe mos ved at bruge en mosrive eller benytte en vertikalskærer. Mosriven løsner og opsamler mosset, som efterfølgende kan bortskaffes. En vertikalskærer er en dyrere løsning, der sørger for at give mere plads, vand og luft til græsset og giver ringere vækstbetingelser for mosset. Hvis en vertikalskærer ikke står højest på din ønskeliste, kan de oftest lejes i byggemarkeder.

Andre gode råd

Hvis du har fliser af lidt ældre dato, kan du prøve at vende dem om. Ofte er bagsiden pænere, og så sparer du udgifterne til nye. Du kan også pifte mellemrummene mellem fliserne op ved at strø fugesand. Det er billigt, virker hæmmende på ukrudt og skaber et renere og lysere udtryk.

Hvis fliserne ligger ujævnt og vandet ikke kan løbe af, så kommer der nemmere belægninger. Dette kan afhjælpes ved at sikre et godt underlag og løbende afretning.

Et sidste råd kan være at dele opgaven om ukrudtet. Inviter hele familien, store og små, unge og ældre, til en havedag. Resultatet er naturligvis at få hurtige og gode resultater, men I kan også nyde motionen, samværet, de friske luft og muligheden for en god grillaften at afrunde dagen med.