Hvilke metoder findes der til at bekæmpe skadedyr?
Det var ikke det, du havde forestillet dig. Efter en lang arbejdsdag har du gjort klar til velfortjent afslapning. Du har brygget en god kop kaffe og sat dig i den gode stol med benene smækket op. Ud af øjenkrogen ser du en bevægelse; en lille sort genstand piler hen over gulvet. Langsomt kommer der flere og flere – du har fået ubudne gæster i form af små insekter. Så er pausen desværre forbi.
Som husejer er det ikke usædvanligt med uvelkomne gæster i form af insekt skadedyr. Der findes en bred variation af insekter, som er helt enig med dig i, at dit hus er virkeligt dejligt, varmt og behageligt. Derfor vælger de også at flytte ind. Til forskel fra så mange andre, har insekter ikke så meget dannelse, så de spørger ikke om tilladelse til at rykke ind.
Det er nok ikke insekter eller skadedyr, du drømmer om at byde velkommen som nye beboere. Heldigvis findes der masser af tiltag, du kan gøre for at undgå dem. I det følgende gennemgår vi de mest almindelige insekter i hjemmet, og hvilke muligheder du har for blive dem kvit igen. Vi gennemgår også, hvordan du kan forebygge, at de vender tilbage.
Små skadedyr i hjemmet
“Kend din fjende”. Et velkendt citat, som kan være værd at huske på, når du har fået besøg af insekter i din bolig. Der findes over 20.000 forskellige arter af insekter herhjemme, så der er nok at tage af. Når insekterne først er kommet indenfor, kan man dele dem op i to kategorier. Den første kategori er de insekter, som ikke gør skade på bygningen eller indboet, men som primært er ubehagelige at se på. Desuden kan de virke uhygiejniske og er irriterende at have løbende rundt på gulvet.
Den anden kategori er mere alvorlig. Her er der tale om insekter, som kan forvolde skade på dit hus, eller som kan påvirke husets beboere. Skadedyr som fx. væggelus og lopper kan påvirke både mennesker og husdyr.
Irriterende insekter
I den første kategori er de typiske insekter i en bolig sorte myrer, bananfluer og edderkopper. De fleste husstande vil på et eller andet tidspunkt stifte bekendtskab med disse insekter. Selvom de ikke gør skade, er det ikke rart at have sit køkken overbefolket med bananfluer eller udestuen fyldt med arbejdsomme myrer. Insekterne, som er nævnt her, tiltrækkes af mad. Så det er vigtigt, at der ikke er madrester, tomme flasker eller dåser, som står fremme. Frugtskålen skal der også holdes øje med. Sørg for at fjerne frugt, som ikke er frisk. Har du husdyr som fx. kat eller hund, som har madskålen stående på gulvet, tiltrækker det også insekter. Desto nemmere insekterne kan komme til maden, desto mere attraktivt er det.
Skadelige insekter
I den anden kategori finder vi bl.a. husklannere og biller. Husklannere skadedyr og biller skadedyr er kendetegnet ved, at de primært tager bolig i selve husets konstruktion. Det betyder, at de kan gøre skade på eksempelvis træværk. Det kan være både bjælker i huset, men også paneler eller møbler, som bliver angrebet. Husklannere og borebiller tiltrækkes af fugtige områder, så de ses ofte i træværk omkring loft eller kælder, hvor isoleringen er mindre god. Selv om det kan lyde farligt, så tager det trods alt insekterne meget lang tid at ødelægge træet. Det betyder dog ikke, at man skal ignorere problemet.
Bekæmpelse
Når du aktivt ønsker at bekæmpe skadedyr, kan du benytte Kvit produkter. Kvit D mod myrer og Kvit mod myrer og skægkræ kan bruges til alle typer af kravlende insekter. Det er en hurtigvirkende og langtidsholdbar behandling. Produkterne er nemme at bruge, og du kan hurtigt benytte området igen efter behandling. Du behandler direkte på insekterne eller de områder, hvor de er synlige og mest aktive. Behandlingen gentages, indtil insekterne er væk.
Kvit I Myrelokkedåse er målrettet behandling af myrer. Lokkedåsen indeholder honning, som tiltrækker myrerne. Når myrerne indtager lokkemaden bringes det ind i boet, som sikrer en permanent håndtering af problemet. Dåserne kan efterfølgende bortfjernes. Hvis du er udsat for et større angreb, kan du overveje at bruge flere lokkedåser. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at gentage behandlingen. Husk altid at læse vejledningen, inden du starter behandlingen.
Forebyggelse
Forebyggelse er nøgleordet, når du skal sikre dig, at insekterne ikke kommer igen.
Insekter kommer oftest ind i huset omkring vinduer, døre og andre steder, hvor der kan være små sprækker eller revner. Gør det til en vane med jævne mellemrum at gennemgå huset. En sidegevinst kan være, at du sparer lidt på varmeregningen. Husk, at huset også har brug for at ånde – det må ikke blive hermetisk lukket. Fugtige områder såsom kældre og afløb er andre steder i huset, hvor insekterne finder vej ind. Nyere huse er ikke så ramt af insekter, da standarden for byggeri har ændret sig meget gennem tiden. Så bor du i et ældre hus, er chancen større for et insektangreb.
Hvis du holder dit køkken rent og pænt, og er flittig til at få dit affald båret ud, så minimerer du også risikoen for at lokke insekterne til. Især mad- og restaffald kan med fordel bæres ud oftere, da lugten tiltrækker de små dyr.
Andre gode råd
- Hvis du er hårdt ramt af et insektangreb og din bolig har taget skade, så tjek din forsikring.
- Der kan være hjælp at hente med den rette forsikring.
- Sørg for at holde pænt og rent overalt i huset; støvsug og vask gulvet jævnligt.
- Potteplanter kan være hjemsted for insekter, og jorden kan bruges til at gemme og udklække æg. Undgå overdreven vanding, da insekterne er meget glade for fugtig jord.
- Luft jævnligt ud, især i fugtige områder såsom kælder og udestuer.
- Hav tålmodighed. Skadedyr insekter er vedholdende og giver ikke altid op lige med det samme. Derfor skal du ikke kaste håndklædet i ringen, hvis du ikke ser resultater i første forsøg. Du skal nok få bugt med dem.