“En snegl på vej’n er tegn på regn i Spanien”. Teksten vækker sikkert genklang hos mange danskere, men hvor sneglen tidligere blev opfattet som en velkommen og hyggelig gæst de fleste steder, har billedet ændret sig de senere år. Med dræbersneglens ankomst i de danske haver har bløddyret som art fået et hårdt hak i popularitet.

Alene navnet “dræbersnegl” sender et signal om, at vi her har at gøre med et dyr, som man helst er foruden. Selvom navnet måske ikke helt er retvisende, så kan en dræbersnegl være til stor gene og irritation, hvis den først har besluttet sig for at flytte ind i din have. Især køkkenhaven kan være udsat, når dræbersneglen har set sig lun på dine grøntsager og blomster. I denne artikel gennemgår vi, hvilke muligheder der findes for at bekæmpe og stille op med forebyggende tiltag mod dræbersneglen.

Dræbersnegle

Dræbersnegl er ikke det korrekte navn, i virkeligheden er der retteligt tale om en iberisk skovsnegl. Arten er invasiv, hvilket betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i Danmark. Invasive arter påvirker de oprindelige planter og dyr negativt og forstyrrer de naturlige omgivelser. Det betyder, at dræbersneglen udgør en trussel for almindelige snegle i haven, bl.a. den sorte skovsnegl, som hører til gruppen af snegle, der betragtes som nyttedyr og som vi derfor gerne vil se i haven.

Til forskel fra den velkendte havesnegl har dræbersneglen ikke noget hus, og som voksen måler den 7-15 cm. Den genkendelige rødbrune snegl formerer sig op til 10 gange hurtigere end havesneglen og kan lægge op til 400 æg i løbet af en sæson. Det betyder, at et andet typisk kendetegn er, at dræbersneglen oftest ses sammen i større antal.

Dræbersneglen ernærer sig primært af planter, og jo nemmere væksten er at komme til, desto større er risikoen for, at den angribes. Køkkenhaven er specielt udsat, og en dræbersnegl har ingen fine fornemmelser, når den tager for sig af retterne. Når først dræbersneglen har gjort sit indtog, er ingen plante i sikkerhed. Prydplanter som tegetes, hosta og dahlia hører til dræbersneglens livretter. Så kombinationen tagetes dræbersnegle er lidt af en udfordring for haveejeren – men der er råd at hente.

Sådan bekæmper du dræbersnegle

Der er flere forskellige muligheder for at bekæmpe og forebygge dræbersnegle.

Den mest almindelige form er ganske enkelt at samle dem op og aflive dem. Det skal naturligvis foregå så humant som muligt. Det gøres ved enten at skære eller klippe dem over, så de dør hurtigst muligt. Husk at bruge handsker, så du beskytter dig mod eventuelle bakterier. Dræbersneglen er mest aktiv om aftenen, så det er nemmest at spotte dem ved tusmørke – kig efter dem i fugtige områder, hvor de ynder at holde til.

En anden metode, som virker mere forebyggende, er at indsamle dræbersneglens æg, så du undgår, de formerer sig. For at undgå at stifte flere bekendtskaber til de slimede (u)venner, fjerner du æggene i efteråret, for på denne måde at forebygge horder af iberiske skovsnegle.

Kendetegnet ved dræbersneglens æg er, at de er mindre end almindelige snegleæg. De er hvide, ca. 3-4 mm og ses i klaser på 20-30 styk. Når æggene er indsamlet, kan du destruere dem.

Naturlige forhindringer

Det kan nemt være en længerevarende opgave at få helt bugt med dræbersneglen, så selvom du har gjort dit bedste for at forebygge, så kan de tilbageværende snegle stadig gøre stor skade. Køkkenhaven er et foretrukket mål, og det kan være til stor ærgrelse at se hårdt arbejde og dejlige grøntsager blive spist af dræbersneglen.

Ved at opsætte naturlige forhindringer kan du holde dræbersneglen på afstand, og med en anelse held forsvinder de lige så stille fra området, hvis der ikke er noget at komme efter.

Natria Gå-væk-snegl er en naturlig barriere, som du kan sætte op som et hegn mod dræbersnegle. Det kan bruges i køkkenhaven, i krukker og bede og består af en type granulat, som gør, at sneglene udtørrer, når de kommer i kontakt med materialet. Gå-væk-snegl er nemt at bruge, og der er 5,5 meter effektiv beskyttelse i en pakke.

Andre gode råd

Du kan nemt have gjort en kæmpe indsats for at slippe af med dræbersneglene, men det kan vise sig at være nytteløst, hvis din nabo har samme problem, men ikke rigtigt har fået håndteret problemet. Så tag en snak over hækken og se, om I kan koordinere indsatsen – på denne måde får I også plejet naboskabet.

Sørg for at slå din græsplæne regelmæssigt, og hold den så kort som muligt. Ofte skal sneglene passere plænen for at nå deres mål, og jo mindre fugt, jo bedre. Dræbersnegle er nemlig som udgangspunkt tiltrukket af fugt og områder med skygge – så hav dette in mente, når du indretter din have. Det handler om at lede dræbersneglene derhen, hvor du helst vil have dem. Med en kortere græsplæne og mindre områder for dræbersneglen at trives, desto nemmere er de at finde og indsamle.

Dræbersnegle har som invasiv art ikke ret mange naturlige fjender. Pindsvinet er dog et af de dyr, der godt kan tage en dræbersnegl eller spise af deres æg. Så prøv så vidt muligt at gøre haven attraktiv for pindsvinene, så får du måske en vigtig allieret og tilmed charmerende gæst.

Hvis du er hårdt angrebet af dræbersnegle, kan det være tidsrøvende at bekæmpe dem og ikke mindst en kilde til kæmpe frustration. Tålmodighed og vedholdenhed er to nøgleord, hvis du ønsker haven fri for de irriterende skadedyr. Gør det til en vane at tage en aftenrunde og få indsamlet sneglene, og sørg for at følge rådene kontinuerligt. Husk også at koncentrere indsatsen i foråret og efteråret, så du forebygger mest muligt.

Når du dræber snegle, der ødelægger dine omgivelser og fundamentet for diversitet i din have, sikrer du en flottere have at være i. Med den rette indsats kan du bruge mindre tid på at jage dræbersnegle og mere tid på boldspil, familiehygge, afslapning og nyde en god sommer under hjemlige himmelstrøg i haven.